GRUNDENERGI-7

7:(født d. 7., 16., 25. i en hvilken som helst måned)

Hvis du er 7’er har du et anderledes mindset end alle andre. Som 7’er er du simpelthen ‘plugged in’ opadtil, forbundet til den store visdomsrige universale kilde, og det du siger er downloaded deroppefra. Det er derfor en god ide, ofte at lytte til dig. Og på grund af denne forbindelse til kilden, har du også en helt særlig kreativitet og nogle anderledes fantastiske ideer. Faktisk gør den anderledes kreativitet, at 7’er ofte er poeter, kunstnere, sangskrivere, alt hvor der skal bruges en anderledes tankegang og fantasi. Men for dig som 7’er, forbinder du ikke sig selv med at have specielt anderledes ideer, fordi for dig er det helt normalt, så du kan have lidt svært ved at anerkende og indse, at ideerne er noget helt særligt. Som 7’er er du utrolig blid, man kalder derfor 7’er som små engle på jorden, og er faktisk åben rent spirituelt. Du har ikke meget medfødt styrke fra naturens side, og derfor bliver alle planer ikke ført ud i livet, medmindre du har en stærk partner. Det må dog ikke forveksles med passivitet, du kan være særdeles foretagsom, original og individualistisk. Som 7’er har du en medfødt usikkerhed på dig selv, som kan tagere lidt rastløs og sammen med din massive sensitivitet, kan det give dig en sårbarhed, som kan komme til udtryk på forskellig vis. Fx. temperamentsfuld på en lunefuld måde, men du kan også være meget nærtagende. Som 7’er elsker du at opsamle ny viden, enten ved at opleve nye ting og rejse, men det kan også være gennem fx. litteratur. Det at være i gang hele tiden, for at være på udkig efter nyt, kan give dig lidt rastløshed. Som 7’er kan du faktisk lukke helt af, og fremstå helt anderledes i din energi. Det handler om at du ikke lytter til budskaber oppefra, din forbindelse til kilden blandt andet, men i stedet vil du så opleve, at slå dig til en hobby, som du kan være meget optaget af. Fra naturens side af udstråler du en særlig ren blidhed, som drager andre til dig. Der kan være noget sart og sensitivt over dig, eller du kan fx være sart ift til allergier, madintolerance – der skal ofte ikke så meget til at skabe en ubalance i dit system. Din helt store styrke er din intuition, som 7’er har du en virkelig stærk intuition, og du virkelig vil få store glæde af at lytte til, så meget som muligt.

Overbalance
Hvis du er en 7’er i overbalance, vil du formentlig kunne mærke det ved, at du ofte tager tingene meget personligt, at du er nærtagende og uden ret meget humor. Der er noget omkring temperament også, hvor du kan have tendens til at være meget jaloux, men også i nogle situationer være meget melankolsk anlagt. Som person kan du fremstå meget perfektionistisk, overanalytisk, kritisk og kontrollerende. Samtidig med, at man faktisk aldrig rigtig ved hvor man har dig, fordi du også kan virke fjern eller falsk. Og generelt er du heller ikke særlig socialt søgende, som også kan gøre det lidt svær at vide, hvor man har dig eller hvem du egentlig er.

Underbalance
Hvis du er en 7’er i underbalance, vil du formentlig kunne mærke det ved, at du på andre kan virke som om, at du er umoden, kedelig eller måske endda lidt kejtet. Du kan godt føle dig lidt overset og usikker, og deraf udspringer der også en lidt u-udviklet side af dig. Du har generelt ikke den store tiltro til dine egne evner og kan på andre godt virke lidt vag og naiv.
Det kan være svært for andre at komme ind på livet af dig, fordi du ikke rigtig går i dybden. Du fastholder dig selv og dine relationer med en vis distance, og det kan få dig til at virke lidt overfladisk, måske meget genert eller nogen vil måske sige mystisk.

Tilbage til oversigt